23948sdkhjf

Madpakke-alarm: Coop, fødevarebranche og kokkelandshold lancerer redningsaktion

Et nyt initiativ med en stribe aktører fra fødevarebranchen over Coop til Kokkelandsholdet har sat sig for at få skolebørn til at spise deres madpakker.

Partnerskabet Frokostbordet lancerer en landsdækkende opfordring til forældre om at lave madpakker sammen med deres børn. Målet er at øge børns motivation for at spise madpakken og reducere det omfattende madspild, der følger med ikke-spiste skolemadpakker.

Det oplyser Frokostbordet i en pressemeddelelse.

- Når børn selv får lov at være med i køkkenet, sker der noget magisk – de bliver stolte, nysgerrige og langt mere motiverede for at spise det, de har lavet. For os i Kokkelandsholdet handler madpakker ikke kun om mad, men om at give børn gode madvaner, lyst til at smage nyt og tid sammen med familien. Det er små skridt i køkkenet, der kan gøre en stor forskel for både trivsel, sundhed og klima, siger Morten Juul Caliskan Andersen, CEO hos Kokkelandsholdet.

Over 50 madpakkeløsninger, der kan tilberedes sammen med børn, er gjort tilgængelige på Frokostbordet.dk for at inspirere børnefamilier i køkkenet.

Madspild er et kendt problem i mange børnefamilier. Ifølge en undersøgelse fra Madkulturen i 2024 oplever 42 procent af forældrene, at hele eller dele af madpakken ofte smides ud. En tilsvarende undersøgelse fra Megafon viser, at 68 procent af forældrene vurderer, at deres børn ofte kun spiser lidt eller slet intet af madpakken.

Partnerskabet Frokostbordet består bl.a. af Coop, Kokkelandsholdet, Änglamark, Hanegal, Sæby Fiskeindustri, Rose Poultry, Ørbæk Bryggeri, Polar Salmon og Spier Wine. Initiativet er medlem af Folkebevægelsen mod Ensomhed og er udviklet i samarbejde med Helicopter Communication og Havas. 

Artiklen er en del af temaet Dagligvarer.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.583